| Stouby Erhvervsforening
Referat af ordinær generalforsamling i Stouby Erhvervsforening
afholdt: den 1. april 2008 kl. 19,00 på Hyrup Kro.
Der deltog i alt 15 personer.
Menu: Stegt flæsk med persillesovs, der blev spist fra kl. 19
- 20.
Følgende dagsorden var programsat efter spisning:
1. Velkomst og valg af dirigent:
Formand Peter Rossel bød velkommen, og Niels Sørensen
blev enstemmigt valgt til dirigent.
Dirigenten kunne konstatere, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
2. Bestyrelsens beretning og godkendelse af beretning:
PR aflagde beretning, og han ville gerne have flere medlemmer af SE.
I sidste år havde der været flere arrangementer, og PR fremhævde
arrangementet med Arbejdstilsynet, Bowlingaften, besøg på
Lindø-værftet og julefrokosten med 100 deltagere.
SE´s hjemmeside har været et smertebarn at få op at
stå, men nu har Lars Madsen lavet en flot hjemmeside med flere undersider
og link.
Stouby Multihus er færdigt, og SE har givet et ur fra medlemmerne.
Indsamling blandt SE´s medlemmer har givet ca. 250000 kr.
Der er stadigvæk høj aktivitet blandt SE´s medlemmer,
og PR mente, at den gode geografiske placering vil betyde, at opsvinget
hænger ved lidt længere.
PR afsluttede beretningen, og den blev enstemmigt godkendt.
3. Fremlæggelse af regnskab med revisorpåtegning og godkendelse
af regnskab
HLJ fremlagde regnskabet med indtægter på 69852,40 kr. i
2007. Udgifter på 70126,6 kr.
Underskud i regnskabsåret: 274,20 kr.
HLJ gennemgik de forskellige poster i regnskabet, og redegjorde for
kassebeholdningen på 31073,80 kr. 31/12-2007.
SE har pr 31/12-2007 en egenkapital på 31073,80 kr., hvilket
svarer til kassebeholdningen.
Årets underskud skyldes især, at 5 medlemmer mangler at
betale for julefrokosten.
Lars Madsen havde som revisor revideret regnskabet den 25/3-2008.
Der var få spørgsmål til de forskellige indtægter
og udgifter.
Regnskabet blev enstemmigt vedtaget.
4. Forslag fra medlemmerne:
Ingen forslag.
5. Forslag fra bestyrelsen:
Bestyrelsen havde foreslået, at indbetaling af kontingent fremover
skal være indbetalt 1. februar - dvs. 1/2-2009 for medlemskab i 2009.
Forslaget blev enstemmigt vedtaget.
Tidspunkt for generalforsamling fastholdes i. f. t. vedtægterne.
6. Fastlæggelse af kontingent:
PR foreslog samme model til kontingent i 2008, og dette blev enstemmigt
godkendt.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer:
På valg:
Jørgen Fisker Henriksen: modtager genvalg
Erik Laursen: modtager genvalg
Der var ingen modkandidater, og begge blev enstemmigt genvalgt.
8. Valg af bestyrelsessuppleanter:
På valg:
Erling Juul: modtager genvalg
Bo S. Rasmussen: modtager genvalg
Ikke andre kandidater
Begge blev enstemmigt genvalgt.
9. Valg af revisor og revisorsuppleant:
På valg:
Lars Madsen: modtager genvalg
Hans Friis blev foreslået som revisorsuppleant.
Lars Madsen blev enstemmigt genvalgt som revisor, og Hans Friis blev
enstemmigt valgt som revisorsuppleant.
10. Evt.:
PR spurgte efter ideer til arrangementer i 2008. Der kom forslag om
besøg hos Tuborg i Fredericia i efteråret 2008. Johnny Frederiksen
og EKL undersøger det nærmere.
Hans Friis foreslog, at der var et tema på generalforsamlingen,
og næste generalforsamling burde være på Fakkegrav.
Niels Sørensen foreslog 1-2 virksomhedsbesøg pr år.
HLJ spurgte til SE´s julefrokost, der var gået udmærket.
Bo Rasmussen syntes, at der var for lidt deltagere i det store rum, som
Hallen er. Afhængig af tilmeldinger vil julefrokosten i 2009 kunne
afholdes i Multihuset´s lokaler.
Johnny Frederiksen mente, at maden var nogenlunde. Musikken var til
den høje side, da det var svært at snakke sammen i Hallen
- nogen var gået ind og sat sig i Multihuset for at snakke sammen.
Generalforsamlingen ophævet af dirigenten.
Bestyrelsen konstituerede sig efterfølgende med nedenstående
fordeling af poster:
Formand: Peter Rossel (PR)
Næstformand: Jørgen Fisker Henriksen (JFH)
Kasserer: Henrik Lage Jørgensen (HLJ)
Sekretær: Jens Henrik Pilegaard (JHP)
Menig: Erik Laursen (EL)
På generalforsamlingen var følgende valgt til:
1. suppleant: Erling Juul
2. suppleant: Bo S. Rasmussen
Revisor: Lars Madsen
Revisorsuppleant: Hans Friis
www.stoubyerhvervsforening.dk
|